Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Sprogcenter - DSA

På Rosengårdskolen er ca. 1/3 af eleverne to-sprogede og nogle af dem har brug for hjælp til at lære nye ord, begreber og sammenhænge.
Det kalder vi DSA-undervisning. DSA står for Dansk Som Andetsprog.
DSA-undervisningen foregår primært i elevens egen klasse, hvor en lærer hjælper den enkelte elev eller en lille gruppe af elever. Når man får DSA-undervisning, så bliver man undervist i det samme som resten af klassen – bare på en anden måde.
 
I Odense Kommune har man besluttet, at elever, som kommer direkte fra et andet land, skal modtage undervisning på den skole de hører til med det samme de er ankommet til Odense.
Derfor har vi også et ”modtage-flex”-tilbud, som er en del af vores DSA-undervisning.
I dagligdagen betyder det, at den nye elev bliver tilknyttet en klasse, så han/hun hurtigt får nogle sociale relationer til klassekammeraterne. I starten vil eleven have det meste af sin undervisning sammen med en DSA-lærer. Resten af tiden er eleven i klassen.