MENU
Aula_close Layer 1
Logo

Antimobbe-strategi

Logo for Antimobbe Strategi - børn holder i hånd

"Vi skaber livsduelige mennesker med solide rødder i trivsel, dannelse og læring"

Rosengårdskolen er en mangfoldig skole, hvor elever fra alle samfundslag og kulturer udvikler sig sammen i et godt og trygt læringsmiljø. Rosengårdskolen har en heldagsafdeling, hvor elever med funktionsnedsættelser og fysiske handicaps inkluderes i hverdagen, når det er naturligt og udviklende. Det gør, at Rosengårdskolen er en skole, hvor der er plads til alle.

Vi har en klar handleplan for arbejdet med trivsel, og vi accepterer vi ikke mobning – hverken fysisk, verbalt eller digitalt.

Hvad er drilleri? 

Drillerier foregår mellem venner, og meningen er oftest positiv – man driller fordi man godt kan lide hinanden. Man kan drille med alvorlige ting, men samtidig signalerer man, at "du er med alligevel".

Hvad er mobning?

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af fællesskabet af den enkelte. Meningen er negativ, og mobberne signalerer, at "vi vil ikke være sammen med dig". Til tider kan grænsen mellem drilleri og mobning være utydelig, og der kan være forskellige former mobning, som hver især er lige alvorlige.

Direkte mobning karakteriseres ved fysiske handlinger, mimik eller ubehagelig gestus mod offeret – det kan være at sparke, slå, skubbe, spænde ben, rulle med øjnene, at vende rygge til offeret osv. Det kan også være ondskabsfulde ord eller racistiske tilråb, hån osv.

Indirekte mobning karakteriseres ved psykiske angreb og handler om at sprede rygter, lyve og udelukkelse af offeret fra fællesskabet - det kan være at sladre om hinanden, at bagtale, at starte rygter, at mistænkeliggøre offeret for noget, at undlade at svare på henvendelser. Den psykiske og indirekte mobning kan være svær for personale og forældre at gennemskue.

Drenge og piger mobber ofte på forskellige måder - drenge råber højt og slås og bruger ofte den direkte mobning, mens piger ofte bruger den indirekte mobning, hvor de laver alliancer, bagtaler og det bliver usynligt for de ikke-involverede.

Husk dog, at slagsmål ikke altid er mobning, men det kan det være, hvis det er den samme, som altid ligger nederst.

Digital mobning skal have en særlig opmærksomhed, da børn har ubegrænset adgang til de digitale medier. De bruger forskellige platforme, som voksne i mindre grad kender til. På Rosengårdskolen hjælper vi eleverne med at have en god digital etik og moral gennem forebyggende trivselsarbejde.

Indsatser:

Rosengårdskolen vandt i 2016 Undervisningsmiljøprisen for det forebyggende trivselsarbejde. Vi er optagede af, at give eleverne det bedste fundament, så de lærer at begå sig i skolens fællesskab, men også af at give eleverne de bedste forudsætninger for at kunne begå sig i den digitale verden, hvor de ofte er på egen hånd.

Vores arbejde med at undgå mobning er funderet i forebyggende trivselsforløb. Vi tror på, at vi skal arbejde forebyggende med trivsel og mobning, og ikke først handle når problemet opstår. Derfor undervises alle elever i trivsel på forskellige måder gennem hele deres skoleliv.

Derudover har vi flere tiltag, som er med til at skabe en tryg og mobbefri skole:

  • Venskabsklasser, som etableres allerede i Forårs-SFO, så overgangen til 0. årgang er tryg og alle elever har en ven.

  • Fordybelsesdage på tværs af hhv. Børne- og ungemiljø og Fønix med fokus på samarbejde, trivsel og faglighed.

  • Vi er ambassadørskole for Red Barnet

  • Vi arbejder med materialet "Fri for Mobberi" i Forårs-SFO og 0. årgang

Forebyggende trivselsforløb:

Vores forebyggende trivselsarbejde varetages af AKT-lærere, som kommer på besøg i klasserne. I samarbejde med klasselærerne gennemføres et forløb, som er særligt tilrettelagt til klassen. Imellem besøgene arbejder klasserne videre med målene, og der evalueres til slut.


0. årgang ”Sprutte”

Tema

Klassens trivselsfundament

Kobling til 

1. Skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad. 1. Tryg skolegang med kendte normer

Ad. 2. Hvordan kan vi understøtte engagement og motivation i læringsfællesskaber

Mål for forløbet

Klassen får ideer til at kunne begå sig blandt kammeraterne på en hensigtsmæssig måde


1. årgang ”Giraf og ulv”

Tema

Konstruktiv kommunikation og konfliktnedtrapning

Kobling til 

1. Skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad. 1 Udvikling af sociale og faglige kompetencer

Ad. 2 Hvordan understøtter vi elevernes relationskompetencer?

Mål for forløbet

Formålet med at lære eleverne girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre konflikter i at eskalere


2. årgang ”Jeg er ok – du er ok”

Tema

Anerkendende kommunikation

Kobling til 

1. Skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad. 1. Alle oplever skoledagen som tryg, positiv og udviklende

Ad. 2. Hvordan understøtter vi et inkluderende klassemiljø?

Mål for forløbet

Målet er at give børn og voksne nogle redskaber til kommunikation og konflikthåndtering, ud fra den overbevisning, at en god klasse er kendetegnet ved:

  • Måden, man er sammen på gør, at man får det bedre i stedet for at få det værre.
  • Måden man løser uoverensstemmelser og konflikter på gør, at man begge har det ok bagefter.
  • Måden man taler sammen på gør, at man føler sig respekteret og ikke latterliggjort.

 

3. årgang "Netetik"

Tema

Etisk dannelse

Respektfuldt samvær på internettet forstået som kommunikation på alle typer af sociale platforme: f.eks. fb, snapchat, instagram. Desuden brug af sms og lignende.

Kobling til 

1. skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad. 1: At udvikle elevernes evner til at samarbejde i et forpligtende fællesskab.

Ad. 2: Hvordan understøtter vi samarbejdet i forpligtende klassefællesskaber?

Mål for forløbet

Formålet med forløbet er at formidle nogle centrale regler for netetik.

Eleverne bliver inddraget i diskussioner og overvejelser om, hvordan man begår sig respektfuldt på internettet.

 

4. årgang "Samarbejde"

Tema

Udvikling af læringsfællesskaber via samarbejde

Kobling til 

1. skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad.1: At udvikle elevernes evner til at samarbejde i et forpligtende fællesskab.

Ad. 2: Hvordan understøtter vi samarbejdet i forpligtende klassefællesskaber?

Mål for forløbet

At arbejde med samarbejdsformer, der styrker et inkluderende læringsfællesskab.


5. Årgang "Personlige grænser"

Tema

At kunne mærke egne og andres grænser og selv kunne sige fra.

Kobling til 

1. Skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad 1: Den bedste skole for eleverne

Ad 2: Hvordan understøtter vi den bedste skole for ALLE elever?

Mål for forløbet

At arbejde med elevernes integritet og ressourcenetværk med henblik på at modvirke psykisk- og fysisk vold og seksuel krænkelse.

 

6. årgang "Tal Ordentligt"

Tema

Respektfuldt sprog

Kobling til 

1. Skoleværdier og

2. AKT-fokuspunkter

Ad. 1. Vi skaber livsduelige mennesker med solide rødder i trivsel, dannelse og læring.

Ad. 2. Hvordan understøtter vi et trygt og forudsigeligt klassemiljø?

Mål for forløbet

Målet er at bevidstgøre eleverne om centrale værdier i sprogligt samvær på skolen.

  • At give eleverne en bevidsthed om, at der er forskel på sproget i det offentlige, det halvoffentlige og det private rum.
  • At træne eleverne i respektfuldt sprog, der skaber nye handlemuligheder.
  • At give eleverne en bevidsthed om, at ord opfattes forskelligt fra person til person.


 

 

Forældreopgave:

I er de mest betydningsfulde voksne i jeres barns liv. Det betyder, at vi har brug jer igennem hele skolelivet.

I er den ekstra/usynlige klassekammerat, som kan være med til at bekæmpe mobning og dårlig trivsel.

På hjemmesiden "forældrefiduser.dk" findes gode ideer til hvordan I som forældre kan støtte klassefællesskabet, så vi forebygge mobning i stedet for at gribe ind, hvis det sker.

Forældrene skal:

  • VÆRE POSITIVE ROLLEMODELLER

  • Vise interesse for jeres børns skolegang

  • Undgå at tale dårligt om andre og reagere på dårligt sprog

  • Støtte jeres børn i at lege på kryds og tværs i klassen

  • Gøre noget særligt for de usynlige i klassen

  • Tale om at der er mange rigtige måder at være på

  • Stå sammen om at alle børn skal med i fællesskabet[1]

 

Derudover forventer Rosengårdskolen, at:

  • Alle elever deltager i fødselsdage eller andre aktiviteter arrangeret af klassekammerater

  • Man svarer på invitationer eller beskeder fra andre forældre

 

Handleplan hvis man oplever mobning:

personale

Forældre - offer

Forældre - mobber

Forældre - tilskuer

Råd til personale hvis man orienteres om eller oplever mobning

Råd til forældre med et barn, der bliver mobbet

Råd til forældre med et barn, der mobber

Råd til forældre med et barn, der er "tilskuer" til mobning

  • Tag eleven alvorligt
  • Lyt, undersøg og vær tålmodig i samtalen med eleven
  • Inddrag forældrene
  • Teamet kortlægger problemet og inddrager nærmeste leder
  • Teamet udarbejder en handleplan, som gennemgås med involverede elever og forældre
  • Handleplanen følges op løbende og i dialog med elever og forældre
  • Tag barnet alvorligt
  • Lyt, undersøg og vær tålmodig i samtalen med dit barn
  • Inddrag klasselærerne
  • Tag evt. Kontakt til mobberens forældre. Hold en god dialog omkring jeres børns problemer – lad være med at angribe den anden forældre. Husk at det også er svært at få at vide, at ens barn mobber et andet barn!
  • Vær bevidst om egen adfærd. Taler du eks. Selv nedsættende og dårligt om andre i dit barns påhør?
  • Forklar barnet, at adfærden er uacceptabel, men spørg ind til hvorfor barnet mobber.
  • Vær åben og lyt tålmodigt, hvis du bliver kontaktet af en forældre
  • Spørg klasselærerne til råds om, hvordan vi sammen får løst problemet.
  • Tal med dit barn om, at det positivt og OK at fortælle om mobning til en voksen – det er ikke at sladre
  • Fortæl dit barn, at de voksne skal være med, hvis der er problemer med mobning
  • Det er positivt at stå sammen og sige fra overfor mobning – tal med dit barn om, hvordan de voksne kan hjælpe
  • Tal med andre forældre - hjælp hinanden med at finde den gode løsning
  • Tag kontakt til klasselærerne