Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Forventninger til skolestart (Forårs-SFO)

Når jeres barn begynder på Rosengårdskolen er den vigtigste forventning, vi har til jer forældre, ønsket om dialog og engagement. Vi tænker, I har de samme forventninger til os. Derfor er det vigtigt, at vi går i dialog med hinanden og får afstemt vores forventninger til hinanden.


For at gøre det lettere for jeres barn, er der mange ting, I med fordel kan øve inden skolestart. At hjælpe jeres barn til at være selvhjulpen i forbindelse med tøj, toiletbesøg og spisesituationer er en god start. At hjælpe jeres barn til at turde bede om hjælp, når der er udfordringer, og at kunne lege med mange og forskellige børn er meget vigtigt. At kunne udholde at skulle vente på tur og give plads til hinanden er også grundlæggende spilleregler i en skole.


Alt det er selvfølgelig noget vi øver i vores Forårs SFO, men det er godt for børnene at meste nogle af de mange sociale færdigheder på forhånd – det giver overskud til at fokusere på alt det nye. 

Se mere under menupunktet Forårs-SFO.


Vi glæder os til at gå i dialog med jer og se jer på Rosengårdskolen.